Rådgivningen i København er blevet akkrediteret af RådgivningsDanmark

LGBT+ Danmarks rådgivning i København er blevet akkrediteret af RådgivningsDanmark. Det betyder, at rådgivningen har været igennem en kvalitetsvurdering af, hvorvidt tilbuddet lever op til en række fælles standarder for rådgivningstilbud.

Vi er meget stolte af, at vores rådgivning i København har fået kvalitetsstemplet. Det fortæller både os selv, vores brugere og samarbejdspartnere, at vi leverer rådgivning af høj kvalitet til mennesker, der har behov for rådgivning vedrørende seksuel orientering, kønsidentitet og -udtryk. Auditorerne fra RådgivningsDanmark, der i forbindelse med akkrediteringen besøgte os, skrev blandt andet i deres rapport, at de fik “et overbevisende indtryk af, at vi er på besøg i en professionelt ledet rådgivning, der står på skuldrene af mange års gode erfaringer med at anvende værdien af frivillig peer-to-peer rådgivning.”

Som del af en større indsats på rådgivningsområdet arbejder vi videre på at få alle rådgivningstilbud i foreningen gennem den samme kvalitetsvurdering, som vi nu har gode erfaringer med i København.

Læs mere om RådgivningsDanmarks akkreditering.